|
Den Hellige Birmas historie
Der er mange rygter om hvordan Bimaen så pludseligt dukkede op i Europa i begyndelsen af dette århundrede. Dog er det sikkert at Birmaen blev anerkendt i Frankrig i 1925 og at der blev gjort et fint avlsarbejde i Frankrig og Tyskland. Efter 2. verdenskrig var der dog kun 2 Hellige Birmaer tilbage: Orloff og Xenia de Kaaba som alle Hellige Birmaers stamtavler kan ledes tilbage til. Det lykkedes dog at få avlen tilbage på fode igen gennem forsigtig indblanding af andre racer og i 1955 blev den Hellige Birma anerkendt som en selvstændig race igen.
Amelie i sin indhegnede have.
Standard udseende for Birmaen
Den Hellige Birma er en semilanghåret kat med maske. Den er af medium kropsbygning og størrelse og har et rundt hoved. Dens profil er også afrundet og skal gerne ha en kraftig hage. Ørene må ikke være for store eller for højt placerede. Øjnene er let ovale, næsten runde og skal gerne ha en klar dyb blå farve. Dens silkeagtige pels må meget gerne have et gyldent skær og varierer i farven fra mælkehvid til beige efter alt efter maskens farve. Pelsen filtrer sjældent. De maskerede partier er ansigtet, ørene, benene og halen.
Se også Birmaklubbens liste over maskefarver.
|
 
Birmaen elsker godt selskab.
Birmaens temperament
Birmaen har et godt og ukompliceret temperament. Den er meget social og legesyg og kan sagtens være sammen med børn. Den knytter sig mere til sine mennesker end boligen og er derfor nem at have med ud at rejse. Det betyder dog også at den har brug for selskab. Er man væk hjemmefra det meste af dagen bør man anskaffe sig en kat mere. Det behøver ikke også være en Birma da den fungerer fint sammen med andre racer/ huskatte.
Birmaen er ikke en udekat, da den er alt for tillidsfuld og ikke tager sig i agt for de farer som lurer ude i den store verden. Men har den mulighed for at komme ud i en lukket løbegård er det en fin måde at blive luftet på.
|